dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

40 begynder på kandidatuddannelse i PPR

Mange kommuner har efterspurgt lærerbaggrund hos ansatte i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
3. SEP 2024 11.40

I alt 40 nye studerende begynder i denne uge på en ny PPR-linje under kandidatuddannelsen i psykologisk pædagogik, skriver DR.

Dermed imødekommes et behov i mange kommuner for, at flere ansatte i den Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR) har lærerbaggrund. Håbet er at styrke arbejdet med at bygge bro mellem skolerne og PPR, fremgår det af DPU, Aarhus Universitets beskrivelse af uddannelsen, som bliver taget godt imod hos Danmarks Lærerforening.

- Det er vigtigt at få knyttet lærernes erfaring og det, man oplever i det enkelte klasselokale hver dag, sammen med den specialviden og den specialpædagogiske viden, der er i PPR, siger næstformand Niels Jørgen Jensen til DR.

Han bakkes op af skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, der forudser, at de kommende kandidater vil kunne hjælpe med inklusion, der "opleves som den største udfordring, man står med i skolen. Det kræver nogle specialpædagogiske kompetencer. Får man en kandidat i PPR, vil man have flere, som kan komme ud og sparre med lærerne", lyder det fra ham.

Klassedynamikker og samarbejde på tværs

På PPR-linjen opnår lærerne specialviden om bl.a. tilrettelæggelse af aktiviteter og undervisning, som skaber deltagelses- og læringsmuligheder for børn med forskellige forudsætninger. Her opnås forståelse af klassedynamikker, som gør, at nogle elever får det særligt vanskeligt i undervisningen, samt forskningsbaseret viden om pædagogiske greb og tilgange, som skaber bedre trivsel for den enkelte og klassefællesskabet.

Lærere med den nye PPR-specialisering vil også blive i stand til at navigere i mange tværfaglige samarbejdsrelationer og opnår forskningsbaseret viden om hyppigt forekommende typer af mistrivsel og deres årsager, fx skolevægring og angst samt diagnoseforståelser mv.

PPR i landets kommuner har i stigende grad fokus på forebyggelse og pædagogiske indsatser over for hele grupper af børn i skolen frem for udredning og henvisning af enkeltbørn til specialtilbud.

Den nye PPR-linje er et pilotforsøg, der skal understøtte dette fokus ved at skabe bedre samarbejde mellem PPR og lærere, vejledere og andre ressourcepersoner om klassetrivsel, inklusion, klasserumsledelse og specialpædagogik.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/40-begynder-paa-kandidatuddannelse-i-ppr

GDPR