dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Citatbøger er en vigtig del af det dannede menneskes bibliotek

Paul Hegedahl lukker op for bolsjeposen fra sine omkring 40 citatbøger - ordsprog, aforismer, fyndord, talemåder og små rappe sætninger
22. JUL 2008 9.19

Paul Hegedahl

I al den tid, der har eksisteret bøger/papyrus/skrifter har der været biblioteker. Og i al den tid har der været store og seriøse diskussioner om, hvad det dannede menneskes bibliotek skal indeholde. Om biblioteker er der mange synspunkter. Den skotske historiker og forfatter Thomas Carlyle (1795-1881) sagde: ”Vore dages sande universitet er en bogsamling” medens den amerikanske teolog Henry Ward Beecher (1813-1887) mente: ”Et bibliotek er ikke andet end sjælens begravelsesplads. Det er skyggernes land”. Hvad et godt personligt bibliotek skal indeholde vil aldrig kunne afgøres. Men, en vigtig del er naturligvis fag- og håndbøger. Hvilke der er brug for, afhænger jo i høj grad af den enkeltes behov. Der er dog nogle, som bør være en fast bestanddel: Citatbøgerne. ... men man gør det ikke En af de helt store sproglige mestre Sir Winston Churchill sagde i ”My Early Life”, 1930 (netop udkommet på dansk ”Mine unge år”, Rosenkilde 2008): ”For et uuddannet menneske, er det godt at læse bøger med citater. ´Bartlett’s Familiar Quotations´ er et beundringsværdigt værk, og jeg har læst det grundigt. Når citaterne fæstner sig i ens hukommelse, giver de dig gode tanker. Det får også en til ivrigt at læse forfatterne for at lære mere”. I overtegnedes bibliotek er vel efterhånden samlet ca. 40 forskellige deciderede citatbøger, danske og udenlandske – nogle omnibusudgaver andre om et enkelt område og atter andre af en enkelt person, død, nulevende, fiktive og lige så mange ”blandede bolsjer” (fx forskellige ”lovsamlinger”). En af de bedste citatbøger – af de danske – er J. B. Holmgaard: ”Den Store Citatbog” fra Hans Reitzels Forlag 1993; en afgørende mangel er, at den blot fortæller, hvem citatet stammer fra, men ikke hvorfra eller hvornår. Man må give Sir Winston ret i, at en af de bedste er John Bartlett, Justin Kaplan, General Editor: ”Familiar Quotations”; 16. ed., Little, Brown and Company, London1992 (1. ed.,1882). Sammen med professor Bøje Larsen fra Copenhagen Business School har jeg i et meget beskedent format udgivet: ”Ledelsen og Livet”, hvor vi bl.a. citerer Robert Storm Petersen: ”Man kan lære meget af de gamle ordsprog, men man gør det ikke!”. Mange slags Nu er citater jo ikke bare citater. Der er mange former for sådanne korte visdomsord. Og den systematiske person inddeler måske sit bibliotekssystem i undergrupper og undergrupper til undergrupper. Andre er mere ligeglade med de akademiske definitioner. N.F.S. Grundtvig, som havde en mening om det hele, sagde ”Om ordsprog”, 1819: ”Hvad ordsprog er, det skal man ei spørge bøger, men bønder om”. Iver Kjær og Bengt Holbæk deler i ”Ordsprog i Danmark”, Paludans Fiolbibliotek, 1969 op i disse undergrupper: Ordsprog, maksimer, aforismer, bevingede ord. Og ordsprogene deles så yderligere op i grupper. Men i de fleste bøger om ordsprog anvendes sådanne grupperinger ikke. Maksimer må opfattes som leveregler, regel for ens handlinger på det mere personlige plan. Fx er nogle af Winston Churchills markante udsagn samlet under maksimer. Og så er der Imperativer: Pligtbud eller forskrifter for menneskers handlinger; og det er vel især filosoffer som Kant, der ser det som deres pligt at udfærdige disse tavler af sten. Aforismer, som jo især en række store tyske og franske forfattere var mestre i, er bevidst subjektive og med ofte særdeles uortodokse meninger (siger: ”Ordsprog i Danmark”). Hertil kommer så grupperne: Epigrammer, fyndord, talemåder og ”blandede bolsjer”. Aforismer og epigrammer Hvis vi nu tager aforismerne først findes der som sagt mange samlinger – både omnibusudgaver og enkeltpersoner. Og der findes også nogle blandinger, som egentlig ikke fortjener betegnelsen. Af de, der gør findes bl.a. ”The Viking Book of Aphorisms” af W.H. Auden & Louis Kronenberger, 1993. En samling af aforismer fra mere end 400 forfattere. Aforismer er ikke nødvendigvis underholdende som sådan og kan i forhold til de øvrige former godt bestå af flere sætninger – men alligevel klart udtrykt. Og meningen må gerne være universel. Politiken har udgivet ”Alverdens aforismer” i sin antologiserie fra 1961 – livet op med tegninger af Arne Ungermann og med en god gennemgang af aforismens historie. Så er der epigrammer. De giver kort og fyndigt udtryk for en tanke. De kan være digte, de kan være gravskrifter. Det er en form for nøgleformuleringer, der giver indsigt i værdier. Blandt de bedste er ”The epigrams of Oscar Wilde”; Bracken Books, UK 1995 – en mester. Og en værdifuld dansk samling er Peder Skyum-Nielsen: ”Arveguldet”. Danskernes værdier”, Odense Universitetsforlag 2006. Her er samlet tusindvis af mottoer fra danske skoler og systematiseret, så de giver et billede af danskernes værdier gennem tiden. Det er et flot og modigt værk. Fyndord og blandede bolsjer Peder Skyum-Nielsen er også mester for den ultimative danske bog om fyndord – og ja, den hedder ”Fyndord”; Hans Reitzels Forlag, 1992. Den akademiske tilføjelse til titlen er: ”Studier i kortformernes retorik”. En anden måde at udtrykke det på, siger Skyum-Nielsen er ”Fagre Ord uden Fynd naae ikke langt”. Det er små, rappe sætninger. Det kan også være valgsprog og reklameslogans. Det dækker meget bredt. Der findes også Poul Malmkjærs: ”Fyndord for folket” baseret på W.C. Fields helt specielle udsagn. Den er fra 1983 og på bagsiden står: ”Læs den før din kone giver den til sin hund”. Og i et dansk, dannet bibliotek, der omfatter denne form for bøger, skal der under ”blandede bolsjer” – der er gode at finde slagkraftige udsagn i, være plads til Robert Storm Petersen – især ”Filosofiske fluer”, hvor han bl.a. siger om bøger: ”Der er meget ofte kun et Hanefjed mellem Litteratur og Makulatur!” og ”Det bedste, jeg ved, er at ta'e en god Bog og lægge sig paa Divanen og faa en ordentlig Lur!” Desuden Piet Hein/Kumbels ”Gruk!” (som også findes på elegant engelsk). Så er der Halfdan Rasmussen og derfra er der ikke langt til Benny Andersen. Alle fire har skabt sætninger, epigrammer, talemåder, der er blevet en del af det danske sprog. Piet Hein bl.a. det gruk, der kan beskrive denne lille afhandling: ”Den, der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorlig - - -”. En af de specielle samlinger, jeg sætter højt er ”Gumpismer”: Forrest Gump siger: ”Når du føler dig helt nede, så læs Jobs Bog og se, hvad den arme skiderik måtte gå igennem”. Og en af mine favorit gumpismer er: ”Vær aldrig en myre-mand, en myre-mand har meget lave horisonter”. ”Kloge ord og gode råd fra Forrest Gump”; Holkenfeldt 1994. Citatbøger om stort set alt Og man kunne blive ved. Blandt citatbøgerne er der, ud over de store samlinger, citater om ethvert område, man kan tænke sig. Og der er samlinger af citater af kendte personer – dem er der hundredvis af - og samlinger af citater fra fiktive personer. Et enkelt forlag: Duckworth, har udgivet op mod 40 samlinger af citater af kendte personer. Det er reelt muligt at skabe helt sit eget individuelle, dannede bibliotek af denne gren af litteraturen. Og så står det jo enhver frit at skabe nye citater fra læsning af god litteratur. Pierre Bayle (1647-1706) sagde i ”Dictionaire Historique et Critique”: ”Der er ikke mindre ånd og ej mindre fornyelse ved, på den rette måde, at anvende en tanke, man finder i en bog, end ved at være forfatteren af tanken”. Selv har jeg fx brugt mange sætninger fra Robert Pirsig: ”Zen og Kunsten at vedligeholde en motorcykel” til at understrege en tanke eller en mening. Det har de aldrig sagt! Og det ville de ønske, de aldrig havde sagt! Det er værd at gøre opmærksom på, at ”Det er yderst sjældent, at berømte udtalelser er korrekt citerede”; Simon Strunksky (1879-1948) “No Mean City”. Og det er der da også udgivet gode bøger om; bl.a. Paul F. Boller, Jr. & John George:”They Never Said It”; Oxford University Press 1989. En variant er ”Eksperterne udtaler” af Christopher Cerf & Victor Navasky, Peter Asschenfeldt’s Bogklub, 1988. Man kan læse den og lignende publikationer og i bagklogskabens klare lys godte sig over kloge menneskers fejlslagne vurderinger af opfindelser og samfundsudvikling – og håbe, at der ikke er nogen, der noterer ens egne forudsigelser ned. Bevingede ord og håndbøger generelt En speciel gren af citater er ”Bevingede ord”. Det store danske eksempel er T. Vogel-Jørgensen og Poul Zerlangs udgave, som kom i 6 udgaver, sidst i 1990. Et yderst grundigt værk. Senere er så kommet en helt ny, noget forkortet udgave af Pia Jarvad i 2006. Der er så mange varianter af citatbøger o. lign. at alle kan finde noget, der vil tiltale dem. Også Poul Malmkjær: ”Udødelige ord” med mere eller mindre berømte sidste ord, udgivet af Centrum i 1996 er fin. Og netop sådanne ord har en af de bedste krimiforfattere, Reginald Hill brugt i en bog, som udgangspunkt for plottet: ”Exit Lines”. Så er der alle håndbøgerne som ”Talemåder i Dansk”, ”Dictionary of Proverbs”, etc. etc., hvor man kan se oprindelsen til mange udtryk og dermed få en større forståelse for deres egentlige betydning. Om brugen af citater Om citater i sig selv, kan man sige mange ting, fx: ”Jeg hader citater. Fortæl mig, hvad du ved”; Ralph Waldo Emerson og ”Fejlcitater er de eneste citater, der aldrig er fejlciterede” af Hesketh Pearson. I øvrigt bør man ikke blot anvende citater til at understøtte egne meninger, men også bruge dem til at give perspektiv til en diskussion. Det har altid været et ekstra krydderi at anvende citater. Platon og Cicero var storbrugere af citater og Michel de Montaigne, grundlæggeren af essayformen, sagde: ”Jeg bruger citater for bedre at kunne udtrykke min egen mening”. I dag er der en tendens til, at man bruger citater mere polemisk end som begavet underlægningsmusik. Desværre også en udstrakt anvendelse af fejlcitater, som får teksterne og talerne til at virke modsat den ædle hensigt. Det er interessant, at mange af de forfattere og filosoffer, der citeres hyppigst, samtidig er blandt de mest ulæste overhovedet. Jeg citerer, derfor er jeg Som nævnt er der mange grunde til at citere. Med en omskrivning af René Descartes: "Jeg tænker, derfor er jeg", kan man måske sige: ”Jeg citerer derfor er jeg”. Journalisten Lasse Ellegaard har sagt: ”Citatet er den dannede facon at være uforskammet på – eller vittig – eller bare almindelig elegant”. Lektor Hans Hauge, Aarhus Universitet siger: ”Et citat dækker over et hul i ens egen tekst. Man indsætter et stykke fremmed tekst fra en andens tekst, som man dels gør til sin egen tekst og dels lader være en andens tekst i ens egen. Man må helst ikke citere sig selv. Det kan ske, men det er ikke velset. Derimod begærer alle at blive citeret, hvilket er bedre end selv at citere.” Ganske vist sagt i en lidt anden sammenhæng – men kan med behændighed vandre over i denne fremstilling. Der findes etiske, uskrevne regler for brug af citater. Uanset Anatole France siger, at når en ting er blevet sagt og sagt godt, skal man ikke have skrupler men snuppe den og gentage den. Den irske poet og forfatter Brendan Francis Behan, overbevist irsk nationalist og medlem af IRA, har sagt: ”Et citat i en tale, en artikel eller en bog er som en riffel i hænderne på en infanterist. Det taler med autoritet”. Hertil må man så sige, at hvis ikke citatet er rigtigt og dækkende, risikerer man at skyde sig selv i foden. Til egen glæde Det kan anbefales at etablere et personligt bibliotek med citatbøger i den brede forstand. Man kan ofte finde et godt citat til brug i forskellige situationer, men man kan også blot selv have en stille glæde af at slå op og læse. Som Georg Brandes, lidt misantropisk, sagde: ”Bøger har deres fortrin i sammenligning med mennesker. De sætter tanker i bevægelse, hvad mennesker sjældent gør. De tier, når man ikke spørger dem”. Det bedste i verden er nu nok en både/og situation med samtaler med mennesker og gode bøger til at give perspektiv. Og skal vi lade Mark Twain få det sidste ord om biblioteker: ”Når der er stablet bøger overalt i mit bibliotek, på gulvet, i stolene osv., er det fordi, det er næsten umuligt at låne reoler”. (Og her har han været stærkt inspireret af Anatole France, som sagde, at de eneste bøger, jeg har i mit bibliotek, er bøger, som andre mennesker har lånt mig).