FOLKETINGET: En 53-årig mand fra Frederiksværk er ved Retten i Hillerød dømt for trusler fremsat på Facebook mod folketingsmedlem Joachim B. Olsen (LA), skriver Frederiksborg Amts Avis.
Den 53-årige, der ikke er tidligere straffet, fik en betinget dom på 30 dages fængsel efter i april 2017 at skrive på Facebook i en direkte besked til Joachim B. Olsen, at han ville give politikeren 'en på tuden', hvis han mødte ham. Trusler mod folkevalgte på sociale medier er et voksende fænomen, og Joachim B. Olsen oplever det med jævne mellemrum:
- Det er ikke i orden, at man truer demokratisk valgte folketingsmedlemmer med vold, fordi man ikke kan lide deres synspunkter og holdninger. Det er uacceptabelt. Af principielle årsager sender jeg alle trusler videre til politiet. Hverken folketingsmedlemmer eller andre borgere skal finde sig i det, siger Joachim B. Olsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.