dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

28-årig idømt fængsel for vold mod skoleelever i frikvarter

Som følge af vold mod skoleelever i et frikvarter er en 28-årig mand idømt 60 dages ubetinget fængsel.
25. AUG 2023 12.39

ROSKILDE: To 15-årige, der går i 9. klasse på en skole i Gundsømagle, blev torsdag overfaldet af en 28-årig mand fra lokalområdet, mens de havde frikvarter. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden blev anholdt på sin bopæl kort efter overfaldet og sigtet for vold, hvorefter han fredag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

Her blev han idømt en straksdom på 60 dages ubetinget fængsel, oplyser Midt- og Vestsjællands Anklagere på X, tidligere Twitter.

Ifølge politiet havde drengene først råbt efter manden, inden han kravlede over skolens hegn og konfronterede eleverne.

Den ene af eleverne, der lå ned imens, fik et spark i ansigtet, mens en ven, der forsøgte at hjælpe i situationen, fik et knæ i hovedet, mener politiet. En af eleverne har pådraget sig tandskader som følge af episoden.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/28-aarig-idoemt-faengsel-for-vold-mod-skoleelever-i-frikvarter

GDPR