dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

2017 var rekordår for vestdansk erhvervsfremmesamarbejde

Regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark tegner sig for 60 pct. af jobskabelsen
24. APR 2018 10.48

2017 var et ekstraordinært godt år, når det gælder tiltrækningen af udenlandske investeringer til Vestdanmark, hedder det i årsrapporten for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI). I alt 29 udenlandske investeringsprojekter med forventet 1.284 job blev det til.

FVI er et samarbejde mellem regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark samt investeringsfremmeorganisationen Invest in Denmark under Udenrigsministeriet. På landsplan resulterede investeringsfremmeindsatsen i 2017 i 75 investeringsprojekter, med forventet 2.188 arbejdspladser inden for det første år, og Vestdanmark tegner sig dermed for knap 60 pct. af jobskabelsen.

Det er en markant fremgang i de tre vestdanske regioner sammenlignet med foregående år, især drevet af Facebooks og Apples planer om datacentre i Aabenraa og Odense. De er med til at Region Syddanmark fik et rekordår med i alt 951 jobs, men også samlet overgår de tre vestdanske regioners resultat i 2017 langt selv de allerbedste af tidligere årsresultater. 

- Det flotte resultat af det seneste års indsats understreger, at samarbejdet mellem Invest in Denmark og Foreningen Vestdansk Investeringsfremme effektivt binder den lokale, regionale og nationale investeringsfremmeindsats sammen. Her har vi et stærkt samarbejde, som virker og er med til at skabe stor værdi for de vestdanske virksomheder og deres medarbejdere, siger FVI's formand, regionsrådsformand Ulla Astman (S) fra Region Nordjylland i en kommentar.

Det er desuden opsigtsvækkende, at en meget stor andel af årets projekter er gennemført i samarbejde med udenlandske virksomheder og investorer, som ikke hidtil har været til stede i Vestdanmark.

mk 

Læs eller download FVI's årsrapport.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/2017-var-rekordr-for-vestdansk-erhvervsfremmesamarbejde

GDPR