dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

200 firmaer kan få plads på ni sjællandske vækstfabrikker

Ni nye vækstfabrikker til Region Sjælland skal tilbyde vækstforløb, uddannelse, netværk, mentoring og sparring
3. DEC 2009 16.02

SJÆLLAND: Væksthus Sjælland vil bruge 27 millioner til ni nye vækstfabrikker, der skal bryde med regionens negative erhvervsspiral og udgøre den motor, der skaber nye store lokale virksomheder. De første 13,5 millioner er bevilget fra Vækstforum, der bestyrer en række midler fra EU.

Den første Vækstfabrik ligger allerede i Vordingborg og har siden april tilbudt virksomheder og iværksættere plads til at udvikle deres potentiale. Med projektet til 27 millioner udvider Væksthus Sjælland nu konceptet til kommunerne i hele regionen. 13,5 millioner kroner fra Vækstforum dækker halvdelen og resten finansieres af den lokale kommune.

- Fokus er ikke bygningsdrift, men udviklingen af den enkelte virksomhed. Man ansøger om plads på én vækstfabrik og kan maksimalt have pladsen i to år. Det sikrer et stærkt inflow af virksomheder og fokus kan holdes på udvikling og realisering af vækstpotentialet, fortæller Julie Pi, der er ansvarlig for projektet og har været ankerkvinde på Vækstfabrikken i Vordingborg siden opstarten.

Konceptet går kort sagt ud på, at virksomhederne, der lejer sig ind på Vækstfabrikken, får vækstforløb, uddannelse, netværk, mentoring og sparring fra Væksthus Sjællands konsulenter udover en forholdsvis billig kontorplads.

13 byer har vist interesse:
Næstved, Nykøbing Falster, Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Sorø, Stege, Køge, Greve, Hårlev og Faxe.

 

Vækstfabrikkerne skal efter planen have hver deres fokus og tematiske indhold. Det vil sige, at én vækstfabrik fx får fokus på grøn teknologi, en anden på kunst og kultur og andre noget helt tredje. Temaerne skal ligge i forlængelse af, hvilke brancheområder der lokalt er potentiale inden for.

De første tre Vækstfabrikker åbnes efter planen i løbet af 2010. Samlet vil de kunne huse mere end 200 vækstvirksomheder.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/200-firmaer-kan-faa-plads-paa-ni-sjaellandske-vaekstfabrikker

GDPR