dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Et udsnit af de mange byrådsmedlemmer i Kolding, der efter nytår bliver seks færre.

18 byråd fortsætter med maximal størrelse

KV13 Tre byråd forlader det højest tilladte antal kommunalpolitikere - 31 - og fire andre reducerer også i næste periode
12. SEP 2013 9.29

KALUNDBORG / KOLDING / SKIVE: I både Kalundborg, Kolding og Skive er der nogle måneder endnu det højeste antal byrådsmedlemmer, som valgloven tillader, nemlig 31. Når man da ellers ser bort fra Borgerrepræsentationen i København, der består af (højst) 55.

Men de tre byråd har i lighed med fire andre valgt at reducere antallet af pladser: Skive og Kalundborg til 27 og Kolding til 25. Dermed er der blot 18 byråd tilbage, der udnytter lovens maximum med 31 pladser.

Alt i alt bliver de nuværende 2.468 i den næste byrådsperiode reduceret til 2.444 - for i fire andre kommuner bliver der færre politikersæder:

Kun én kommune på minimum
Favrskov og Faxe reducerer begge fra 27 til 25, Ikast-Brande fra 25 til 23 og Faaborg-Midtfyn fra 29 til 25. Ikast-Brande gik også i den foregående periode nedad - nemlig fra 27 til 25.

Den foregående valgperiode talte de 98 kommuner 2.522 politikere, som så blev reduceret til de nuværende 2.468. 14 kommuner reducerede med tilsammen 66 pladser, mens fem benyttede sig af at udvide med til sammen 12 pladser. Udvide er der ikke nogen, der har gjort denne gang.

Ifølge valglovene har kommuner med over 20.000 indbyggere mulighed for 19 til 31 politikere, mens de mindste kommuner med under 20.000 indbyggere kan gå helt ned til ni. Det er der syv kommuner, der har mulighed for - men bare én - Læsø - er helt nede på de minimale ni.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/18-byraad-fortsaetter-med-maximal-stoerrelse

GDPR