18.000 færre offentligt ansatte på et år

Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO's såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad den var, da Anders Fogh kom til magten. Beskæftigelsesnedgangen har især ramt de 'varme hænder', og årsagen er formentlig, at opstramningen af den offentlige økonomi er slået endnu hårdere igennem end forventet. Udviklingen er uheldig, fordi den for kraftige opstramning trækker vækst ud af dansk økonomi på et tidspunkt, hvor regeringen forsøger at kickstarte dansk økonomi, lyder det fra AE.

Analysen fra AE viser, at den offentlige beskæftigelse, siden gennemførelsen af den såkaldte Genopretningspakke, er faldet markant. Ifølge nationalregnskabet er den offentlige beskæftigelse faldet med 18.000 personer fra andet kvartal 2010 til tredje kvartal 2011. Alene fra andet til tredje kvartal 2011 faldt den offentlige beskæftigelse med 7.000 personer efter sæsonkorrektion.

Med 824.000 offentlige ansatte var der i tredje kvartal 2011 lige så mange ansatte, som da Anders Fogh Rasmussen overtog efter Nyrup Rasmussen i 2001.

Den offentlige beskæftigelse falder fortsat
Samtidig peger en helt ny statistik fra det fælleskommunale løndatakontor (FLD) på yderligere nedgang i den offentlige beskæftigelse ind i fjerde kvartal 2011. Efter AE's sæsonkorrektion viser opgørelsen et fald i beskæftigelsen inden for kommuner og regioner på ca. 1.000 fuldtidspersoner fra september til oktober 2011. Måles på trenden, der ofte kan være et mere relevant mål at anvende, er der tale om en klar nedadgående tendens med en nedgang på ca. 1.400 fuldtidsbeskæftigede den seneste måned.

Faldet i beskæftigelsen i kommuner og regioner kommer oven på en nedgang fra andet til tredje kvartal 2011 på hele 8.000 fuldtidsbeskæftigede. Siden foråret 2010 er beskæftigelsen i kommuner og regioner ifølge FLD faldet omkring 24.000 fuldtidspersoner efter sæsonkorrektion.

Beskæftigelsesnedgangen rammer især de 'varme hænder'
Når man kigger nærmere på beskæftigelsesfaldet, fremgår det tydeligt, at især de varme hænder er blevet ramt.

De absolut største beskæftigelsesfald ses for grupperne 'Lærere m.fl. i folkeskole og specialundervisning', 'Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter' samt 'Dagplejere og Pædagogisk personale i daginstitutioner mv.' Alene for disse grupper har der siden april 2010 været en nedgang på godt 16.400 fuldtidsbeskæftigede.

AE's analyse viser, at det generelt er inden for børnepasning, undervisning og ældrepleje, at beskæftigelsesfaldet har ramt.

Der er dog også personalekategorier, som har oplevet fremgang i beskæftigelsen. Her er det især grupperne med elever og studerende, akademikere og læger, der har registreret en beskæftigelsesfremgang. Men også for 'syge- og sundhedspersonale (basis)' samt 'socialrådgivere/socialformidlere' har der være fremgang i perioden.

Vigtigt med styr på de offentlige finanser
Sammenfattende viser analysen, at den offentlige beskæftigelsesnedgang især er trukket af offentlige 'kernetropper', mens billedet for 'bureaukratiet' er mere blandet.

Selvom man ikke kan sætte lighedstegn mellem faldende beskæftigelse og ringere offentlig service, så indikerer tallene, at det ikke er serviceforbedringer, der er på dagsordenen i øjeblikket - snarere tværtimod.

Udviklingen afspejler den økonomiske opstramning, der er sket af den offentlige økonomi i forbindelse med VKO's Genopretningspakke. Samtidig har vi klare indikationer på, at opstramningen har virket lidt for godt. Bl.a. peger det seneste nationalregnskab på, at vi kommer til at ligge adskillelige milliarder under budgettet for det offentlige forbrug i 2011. Vi får dermed en utilsigtet stramning af den økonomiske politik på et tidspunkt, hvor der er brug for vækst.

Den manglende styring af de offentlige budgetter, mens det gik godt, ser altså nu ud til at koste dyrt i en tid, hvor man skal være meget forsigtig med den 'finanspolitiske bremse'.