
FREDERICIA: Fredericia vil tre gange frem mod 2029 være på ruten når Post Nord Danmark Rundt kører gennem landet. Det skyldes en ny samarbejdsaftale, som kommunen har forhandlet på plads med Danmarks Cykel Union.
Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.
Som led i aftalen afsætter Fredericia fire mio. kr. til projektet fra 2026 til 2029 og den er en del af en kommunal cykelindsats Fredericia Cykler, der, som navnet antyder, har fokus på cykling.
- Det bliver fantastisk at opleve vores by som et smukt bagtæppe for den absolutte verdenselite. De næste fire år kommer til at stå i cyklens tegn, og for mig er det en helt naturlig fortsættelse af de sidste 12 års investeringer i kilometervis af cykelstier rundt om i kommunen, siger borgmester Christian Bro (S) og fortsætter:
- Og så er jeg også stolt af at vi i Fredericia lykkes med at lave et stærkt samarbejde, mellem kommunen, erhvervsliv, Danmarks Cykel Union og vores lokale idrætsforeninger.
Udover de tre besøg af Danmarks største cykelløb i 2026, 2028 og 2029, skal Fredericia være vært for DM i landevejscykling for unge i 2027.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.