Økonomiaftalen mellem KL og regeringen byder både på et løft af servicerammen og anlægsrammen samt flere punkter, som søger at skabe mere stabilitet om kommunernes økonomi:
Udligningen af indtægter fra selskabsskatten skal ændres separat fra udligningsreformen, flere tiltag skal sikre en neutralisering af udfordringer med de nye ejendomsskatter og kommunerne får et finansieringstilskud fra starten af.
Ifølge Kurt Houlberg, som er ekspert i kommunaløkonomi hos Vive, har KL også haft gode forhandlingsvilkår i år, bl.a. på grund af den økonomiske vækst i Danmark, en stærk offentlig økonomi, lavere inflation og et forestående kommunalvalg.
Men kommunerne går stadig en usikker fremtid i møde:
- KL italesatte sidste års økonomiaftale, som et sporskifte, og det sporskifte fortsætter så i den nye aftale. Men om det fortsætter fremover, er svært at sige, fordi der knytter sig meget usikkerhed til, hvordan verdensøkonomien, dansk økonomi og den offentlige økonomi kommer til at udvikle sig, fortæller han og tilføjer:
- Og der skal bruges rigtig mange penge på forsvar, beredskab og grøn omstilling i fremtiden.
Netop disse opgaver, samt hvordan de skal løses, og hvor mange midler, der skal bruges, står uafklaret efter det sidste punktum blev sat i økonomiaftalen.
Og det spiller sammen med reformen af udligningssystemet, forklarer Kurt Houlberg.
- Spørgsmålet er om områder som beredskab og klima skal integreres mere i udligningssystemet eller om det skal køre i et andet spor ved siden af.
- Lige nu er der i udligningssystemet forskellige demografiske og socioøkonomiske kriterier, der sigter mod at udligne forskellene i kommunernes udgiftsbehov på velfærdsområderne og social- og beskæftigelsesområdet, men der er ingen kriterier, der fanger forskellene i udgiftsbehov til bl.a. klimatilpasning og beredskab, siger han.
Konkrete prioriteringer på anlæg
De store økonomiske linjer i økonomiaftalen er ifølge Kurt Houlberg ikke overraskende. Ser man på anlægsrammen, som løftes med små to mia. kr., er det et "pænt løft", men mere en "tilbagevendelse til den normale tilstand", som var gældende før corona og inflations- og energikrisen.
Han fremhæver dog på et par punkter, som er skiller sig ud sammenlignet med tidligere aftaler.
- Det falder i øjnene, at der i forbindelse med anlægsrammen nævnes nogle konkrete områder, som skal prioriteres. Der skal bruges ca. tre mia. kr. på daginstitutioner, ca. fem mia. kr. på folkeskoleområdet og ca. to mia. kr. på kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter, siger han og tilføjer:
- De ting plejer ikke at blive nævnt i økonomiaftalen, men beløbsfordelingen adskiller sig ikke meget fra den måde, som kommunerne har brugt pengene i de forgangne år.
Derudover er det også nyt, at kommunerne skal etablere sig i nye tværkommunale samarbejder i form af fire til fem kommunale it-serviceorganisationer.
Også udfordringerne i forhold til forsvar og beredskab nævnes mere eksplicit og fylder både i selve teksten og som et bagtæppe til forhandlingerne, forklarer Kurt Houlberg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
