Talsperson for jobkonsulenter: Endelig tager politikerne ansvaret for kaotisk bunke af regler

Endelig og langt om længe, siger Karina Sørensen, HK Kommunals talsperson for medarbejderne på beskæftigelsesområdet, om nogle af de budskaber, der blev ytret fra aftalepartierne, da de præsenterede den nye beskæftigelsesreform i går.

- Jeg er så glad for, at politikerne går ud og tager ansvaret for, at det her kaos med tusindvis af regler oven på regler, at det er deres og ikke vores. Bedre sent end aldrig, men hvor er det dejligt, at det nu bliver sagt højt, at det faktisk er dem, der har skabt det her system, siger hun. 

Lige på nær ordlyden af det mange gentagende "jobcenterregime", der for talspersonen mest af alt leder tankerne hen på en diktaturstat, så var der også flere positiver i gårsdagens aftale. 

- Der er meget spændende og interessant, fordi der er så mange regler, som vi som ansatte heller ikke kan se meningen med. Det er rigtig positivt, at man vil rydde op i mængden af regler.

- Så bliver det jo spændende at se, om vi og politikerne er enige om, hvilke regler, der er overflødige, og hvilke vi stadigvæk skal bruge, siger Karina Sørensen, der til daglig er beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg. 

Tillid til fagligheden

Radikale Venstres Samira Nawa sagde på pressemødet i går, at det var en tillidsreform, der vil skabe tillid til medarbejdernes faglighed. Netop det håber også Karina Sørensen, bliver udfaldet af reformen, men derfor er det stadig ikke "fuldstændig fri leg", siger hun. 

- Der vil være færre proceskrav end hidtil, men der vil stadigvæk være nogle. Noget af det, der kan bekymre mig er, at alle skal vurderes jobparate, når de går ind ad døren. 

- Hvad så med dem der ikke er det? Dem der er stærkt fysisk og psykisk hæmmet, som ikke kan gå ind ad døren, skal jeg også vurdere dem jobparate?, siger hun. 

Umiddelbart kan det lyde positivt, at alle skal bidrage, men det er ikke sådan realiteten er, siger hun. Derudover fratager det fortsat noget af hendes faglighed.

- Vi er på vej i den rigtige retning, men det er som om, at man ikke kan give helt slip. Man vil stadigvæk lige have lov til at bestemme, hvad jeg skal tænke og vurdere. 

Bekymret for de særlige tilbud

Gårsdagens aftale efterlader også fortsat et skrækscenarie malet på Karina Sørensens væg, der bekymrer hende. 

- Kan vi rent faktisk stadig have reelle tilbud til borgerne, eller bliver det blot et valg mellem, at du kan komme i virksomhedspraktik, eller også kan du blive fritaget, stiller hun sig spørgende. 

For der er fortsat en række ubekendte faktorer i aftalen, når regeringen og KL skal finde frem til, hvor besparelserne på øvrig vejledning og opkvalificering skal hentes. 

I Viborg Kommune har de en lang række tilbud og indsatser til bl.a. stressramte borgere, sendiagnostcierede med autisme, unge med ADHD, der hører under øvrig vejledning og opkvalificering, som Karina Sørensen frygter forsvinder. 

- Der er jo noget der stadig er uafklaret. Det er jo et af de steder, hvor de lige har fundet ekstra 100 mio. kr., der skal spares væk. Kommer det til at gå ud over lige præcis de borgere, der har behov for de her specialiserede indsatser? Det er jeg sindsygt bekymret for, og jeg håber aldrig, at vi kommer derhen, siger hun. 

Hvad med medarbejderne?

Udover de borgere, der ikke nødvendigvis er jobparate, og har behov for specialiserede indsatser, så vil beskæftigelsesreformen også have stor indvirkning på de medarbejdere, der til dagligt hjælper ledige borgere i arbejde. 

Selvom der er afsat en pulje på 100 mio. kr. til opkvalificering af medarbejderne på landets nu måske uddøde jobcentre, så bliver de penge tyndet ud, når de skal fordeles udover 98 kommuner og 30 A-kasser, siger Karina Sørensen. 

- Det er ikke engang en million til hver kommune. Altså, hvor meget uddannelse af mennesker får man for det? Det giver ikke dem, der skal blive i jobbet ret gode vilkår. 

Med reformen forventes det samtidig, at antallet af medarbejdere i kommunernes beskæftigelsesindsats bliver mellem 3.000 og 3.500 mindre.

Nogle man, paradoksalt nok, kunne have ydet en bedre beskæftigelsesindsats, mener Karina Sørensen. 

- Det er lidt en skuffelse, at mennesker, der har ydet en virkelig god indsat i mange år, at man ikke bakker dem bedre op i at komme videre i deres arbejdsliv, siger hun.