HØRSHOLM: Det kommer til at koste en 63-årig kvinde og tidligere bogholder på Rungsted Havn tre års ubetinget fængsel, at hun ved retten i Helsingør blev dømt for underslæb af særlig grov beskaffenhed mod kommunalt ejede Rungsted Havn. Oveni skal hun betale et erstatningskrav på 9.970.765 kr. til havnen. Det skriver sn.dk.
Kvinden er dømt for 458 gange over syv år at have snydt enten via dobbeltfakturering eller falsk angivelse af kontonummer, hvor hun overførte penge fra havnen til en af sine tre bankkonti. Blandt de største enkeltstående beløb var 279.044 kr. fra Hørsholm Kommune og 601.285 kr. fra HK Lønninger.
Den tidligere bogholder tilstod alle forhold. Det blev i øvrigt set formildende på sagen, da hun selv medvirkede til opklaring. En skærpende omstændighed blev dog, at hun i 2005 ligeledes som bogholder, var dømt for en lignende forseelse. Kvinden kunne ikke sige, hvorfor hun udførte den store svindel, men fortalte i retten, at "det blev en afhængighed og vane."
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.