BILLUND: Kommuner er ved at omstille systemer og borgere til en ny affaldssortering. Flere kategorier kommer til, hvilket mange steder har skabt udfordringer. I Billund afprøver man derfor sortering i ti kategorier for udvalgte områder med lejligheder, så løsningerne er gennemtestet, inde de skal være fuldt udrullet til marts næste år. Det oplyser kommunen.
Det er tre udvalgte veje, hvor der fra 1. maj skal sorteres i yderligere tre kategorier. Der er tale om farligt affald og tekstilaffald, der skal afleveres i et miljøskab, mens mad- og drikkekartoner skal afleveres i en ny container sammen med plast. Løsningen er anderledes end for huse, og der kan være store forskelle på lejligheder, hvorfor de nu afprøves.
- Det er i høj grad op til ejerne af lejlighederne, hvordan man indretter den udendørs sortering. I en del lejligheder vil det være som de tre lejlighedskomplekser i Billund, hvor man får skabe til flere af kategorierne. Andre steder vil der for eksempel være en kasse til tekstilaffald. Vi står klar til at give råd, sparring og inspiration til borgere i både lejligheder og huse, siger Stina Andkjær Edlefsen.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.