dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
126 politikere fra otte forskellige partier brød ophavsretsloven i 2022. Det skete ved deling af musik og billeder uden samtykke fra den person, der havde ophavsretten. (Arkivfoto)
Bernd Wei''brod/Ritzau Scanpix

126 medlemmer af Folketinget brød ophavsretsloven i 2022

De fleste lovbrud er sket ved deling af billeder uden at få lov af den person, der har ophavsretten.
14. FEB 2023 7.19

126 folketingspolitikere har brudt ophavsretsloven ved at dele musik og billeder på de sociale medier uden samtykke. Det skriver Politiken.

Mediet har selv lavet undersøgelsen med hjælp fra juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet.

Ifølge optællingen skete det 1050 gange, at et medlem af folketinget brød ophavsretsloven i 2022. Politikerne kom fra otte forskellige partier. Bruddene er sket både ved deling af musik og billeder.

Ved deling af billeder på eksempelvis sociale medier skal man have lov at bruge billedet af den person, der har ophavsretten. Det vil oftest være den person, der har taget billedet. Det skete ifølge Politikens optælling 956 gange, at en folketingspolitiker delte et billede uden at få tilladelse af den person, der havde ophavsretten.

De resterende 94 lovbrud er ifølge mediet sket ved deling af musik. Her har politikere et særligt ansvar for at få tilladelse til at dele musikken på de sociale medier.

Skal spørge om lov

Privatpersoner må eksempelvis gerne bruge en sang som underlægning til en video på de sociale medier. Men politikere skal spørge om lov, fortæller Morten Rosenmeier, professor i ophavsret på Københavns Universitet, til Politiken.

- Er man musiker og tilhænger af et bestemt politisk synspunkt, kan det føles krænkende, hvis en politiker med nogle helt andre synspunkter end dem, man selv står for, bruger ens musik for at fremme sine politiske interesser, siger han.

Politiken har dokumenteret lovbruddene ved at kontakte enten den person, der har ophavsretten, eller ved at kontakte den politiker, der har delt billedet eller sangen.

Flere af de politikere, der har brudt ophavsretten sidste år, har nu fjernet de pågældende opslag på de sociale medier.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/126-medlemmer-af-folketinget-broed-ophavsretsloven-i-2022

GDPR