dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Den nye KL-bestyrelse.
Lars Horn, Baghuset, KL

Sådan er KL's bestyrelse og udvalg de kommende fire år

TOPMØDE Se alle navne på alle ledende poster. Fx overtager Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) en udvalgformandspost fra Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
17. MAR 2022 19.29

AALBORG: På førstedagen af KL's Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg har KL fået sin nye bestyrelse og fordelingen af udvalgsposter på plads. Formand og næstformand bytter plads, fem udvalgsformænd fortsætter og tre nye er kommet til.

Byttehandelen på KL's formands- og næstformandsposter har været kendt længe, lige siden De Radikale ti dage efter KV21 meldte sig på den blå side og tippede flertallet. Den hidtidige næstformand Martin Damm (V) er ny KL-formand og den hidtidige formand Jacob Bundsgaard (S) er ny næstformand. Begge har prøvet deres nye roller før, og rituelt erklærede begge sig glade for at fortsætte deres makkerskab.

Foruden de to udgøres KL's bestyrelse af yderligere 12 borgmestre samt en rådmand og to byrådsmedlemmer, i alt 17. I formandskabet får formand og næstformand følgeskab af tre af disse 17, nemlig overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), København, borgmester Tonni Hansen (SF), Langeland, og byrådsmedlem Johan Brødsgaard (R), Silkeborg. Desuden deltager borgmester Michael Ziegler (K), Høje-Taastrup, i formandskabsmøderne sin egenskab af formand for Løn- og Personaleudvalget.

Bestyrelsens sammensætning parti for parti
  • Socialdemokratiet
    Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus
    Borgmester Birgit Stenbak Hansen, Frederikshavn
    Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Holbæk
    Borgmester Peter Rahbæk Juhl, Odense
    Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, København
    Borgmester Thomas Gyldal Petersen, Herlev
  • De Radikale
    Byrådsmedlem Johan Brødsgaard, Silkeborg
  • De Konservative
    Borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup
    Borgmester Sofia Osmani, Lyngby-Taarbæk
    Borgmester Frank Schmidt-Hansen, Vejen
  • SF
    Borgmester Tonni Hansen, Langeland
  • Venstre
    Borgmester Martin Damm, Kalundborg
    Borgmester Ulrik Wilbek, Viborg
    Borgmester Erik Flyvholm, Lemvig
    Borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg
    Kommunalbestyrelsesmedlem Jens Ive, Rudersdal
  • Enhedslisten
    Rådmand Per Clausen, Aalborg

I udvalgene fortsætter fem af de otte med samme formand, mens tre nye kommer til. Desuden er der denne gang et niende udvalg med klimasamarbejde som adhoc-opgave.

De fortsættende udvalgsformænd er

  • Borgmester Ulrik Wilbek (V), Viborg, i Socialudvalget, der får borgmester Helle Gade (S), Silkeborg, som næstformand.
  • Borgmester Michael Ziegler (K), Høje-Taastrup, i Løn- og Personaleudvalget, der får borgmester Steffen Jensen (S), Halsnæs, som næstformand.
  • Borgmester Birgit Stenbak Hansen (S), Frederikshavn, i Klima- og Miljøudvalget, hvor også borgmester Kenneth Muhs (V), Nyborg, fortsætter som næstformand. Birgit Stenbak Hansen overtog formandsposten undervejs i sidste periode efter tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) , Fredericia.
  • Borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), Herlev, i Børne- og Undervisningsudvalget, der får rådmand Morten Thiessen (K), Aalborg, som næstformand.

  • Borgmester Erik Flyvholm (V), Lemvig i Internationalt Udvalg, hvor også byrådsmedlem Kirstine Bille (SF), Syddjurs, fortsætter som næstformand.

De tre nye udvalgsformænd er

  • Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), Holbæk, i Sundheds- og Ældreudvalget, der får borgmester Michael Fenger (K), Gentofte, som næstformand. Hidtidig formand for dette udvalg var rådmand Jette Skive (DF), Aarhus.

  • Borgmester Peter Rahbæk Juel (S), Odense, i Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, der får borgerrepræsentant Christopher Røhl Andersen (R), København, som næstformand. Hidtidig formand for dette udvalg var borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), Aalborg.

  • Johan Brødsgaard (R) i Kultur- Erhverv- og Planudvalget, der får Peter Sig Kristensen (EL) som næstformand. Begge er byrådsmedlemmer i Silkeborg, Johan Brødsgaard tillige 1. viceborgmester. Hidtidig formand for dette udvalg var borgmester Leon Zebbelin (R), Rebild.

  • Endelig bliver Frank Schmidt-Hansen (K), Vejen, formand for det nye adhoc-udvalg for klimasamarbejde, som får borgmester Erik Lauritzen, (S), Sønderborg, som næstformand.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/saadan-er-kl-s-bestyrelse-og-udvalg-de-kommende-fire-aar

GDPR