
GENTOFTE: 2022-budgettet for Gentofte rummer ingen overraskelser. Skatten får det skub opad, som den kun delvis fik sidste år, og lidt flere nøk opad står i kø til kommende budgetter, som med en vis sandsynlighed igen bliver alle mod Enhedslisten, som det plejer.
Facit for 2002 bliver en kommuneskat på 24,0 pct. mod 23,73 pct. i år og 22,8 pct. før udligningsreformen satte ild i Gentoftes skattetryk. De kommende år hedder den 24,17 pct. i 2023, 24,34 pct. i 2024 og 24,56 pct. i 2025, en samlet skattestigning over fem år på 1,76 procentpoint.
Man undgår ikke at bemærke, at budgetteksten i år er renset for beklagelser over udligningsreformen. Den nævnes nogle gange som årsag til diverse stigninger, og til at Gentofte sender 4,2 mia. kr. i udligning til andre kommuner, men blot som en konstatering og ikke mere end det.
Årets budget udgør anden del af sidste års toårige aftale, igen ligesom sidste år og også de foregående år med De Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og SF med og Enhedslisten udenfor, da det blev andenbehandlet og besluttet endeligt i byrådet forleden.
Se referat og bilag fra byrådets andenbehandling.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.