Den grønne omstillings sidegevinster skal dyrkes

De fleste kender lyden af en buskrydder eller en havetraktor, der med sin insisterende støj afslører, at der trimmes, beskæres og vedligeholdes grønne områder, længe inden man kan mærke græsset under sine fødder.

Mange af de lyd- og vibrationsgener, motoriserede havemaskiner udsender, slipper de for i Gentofte. Her har indkøb af eldrevne alternativer ikke alene været med til at gøre vedligeholdelsen af kommunens grønne områder grønnere. Det har også medført, at arbejdet ikke længere generer vuggestue- og børnehavebørnenes middagslur, ligesom beboere på andre af kommunens institutioner, der oplever støjen som en stressfaktor, ikke længere bliver generet.

Eksemplet, der kommer fra udviklingskonsulent i Gentofte Kommune Maria Maarbjerg på Klimafolkemødet, viser, at grønne tiltag kan have nogle måske lidt oversete positive afledte effekter. Og udover de rent praktiske gevinster kan kommunerne også høste nogle psykologiske gevinster, ved at bruge de afledte effekter til at øge opbakningen til de store omvæltninger, det ofte er lokalt, når der skal klimatilpasses og omstilles til en grønnere virkelighed.

Det handler dermed om at identificere og formidle de afledte effekter. Og det kan der være brug for, for det kommer til at koste noget.

Grøn omstilling som motor

For borgmester i Skive Peder Christian Kirkegaard (V) er afledte effekter helt afgørende. Faktisk mener han, at yderområder med fordel kan betragte grøn omstilling som en motor til at drive lokal udvikling. Kommunens etablering af en grøn erhvervspark, Greenlab, har da også indtil videre skabt 125 nye arbejdspladser. Det er derfor med rank ryg og en vis stolthed, han står på scenen som kaptajn for én af de syv danske energibyer.

I Høje-Taastrup har man også erfaringer med at løse flere problemer på én gang. Her har forhøjet grundvandsstand som følge af stigende nedbørsmængder givet problemer med fugtige kældre og udfordret kloaksystemet. Men et samarbejde med Høje-Taastrup Fjernvarme betyder, at det grundvand, der pumpes op, nu bliver brugt til at producere fjernvarme på, hvorefter det afkølede, iltede grundvand ledes ud i Mølleåen til gavn for faunaen i åen.

- Vi er nødt til at koble nedbrydning med at bygge nyt, siger borgmester Michael Ziegler (K) med henvisning til endnu et af kommunens konkrete grønne tiltag, hvor beton fra nedrevne boligblokke bliver genbrugt i fundamentet til det nye rådhus.

To fluer med et smæk

Og sådanne løsninger vækker tilsyneladende genklang i det fyldte telt. Èn tilhører roser to-fluer-med-et-smæk-tilgangen, og en anden efterlyser mere af samme slags. Hvorfor ikke komme af med problemet med asbesttage og samtidig udnytte tagarealer til at etablere solceller på?

Det vil man også meget gerne, siger hjemmebaneborgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S), men der skal nogle meget store tage til, for at økonomien kan hænge sammen, 90.000 m² ifølge borgmesteren. Han er imidlertid ikke afvisende over for at lave forsøg med solceller på industritage, men peger samtidig på solcelleparker som en væsentlig kilde til grøn energi.

Og fra en scene i et andet telt blomstrer en anden tanke hos byrådsmedlem og borgmesterkandidat Thomas Cordtz (K). Hvorfor ikke forbinde grøn energiproduktion med rekreativ afslapning?

- Et solcelleanlæg kan også være et parklignende område, siger han.