HØRSHOLM: Ældre Sagen har netop vundet en skelsættende klagesag om hjemmehjælp over Hørsholm Kommune. Kommunen besluttede i 2010 at skære på den praktiske hjemmehjælp, så ældre kun fik gjort rent 12 gange om året, hvor man tidligere fik hjælp hver 14. dag. Ældre Sagen indbragte straks sagen for Statsforvaltningen, nu er afgørelsen kommet.
Statsforvaltningen skriver ifølge Ældre Sagen i sin afgørelse fra 6. januar:
'Det er statsforvaltningens opfattelse, at de nævnte opgaver ikke løses ved rengøringshjælp 12 gange om året'... 'Statsforvaltningen skal anmode Hørsholm Kommune om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage i anledning af statsforvaltningen udtalelse'.
Senere i 2012 skal Ældre Sagen mødes i retten med Køge Kommune, der også har skåret voldsomt på hjemmehjælpen. Køge Kommune fratog i foråret 2010 flere borgerne den hjemmehjælp, som de var blevet tildelt. Hjælpen blev taget, fordi kommunen ændrede kvalitetsstandarder for hjemmehjælpen for at spare penge.
Gallup har på vegne af Ældre Sagen gennemført en undersøgelse af kommunernes service og budgetter i den kommunale ældrepleje. 32 pct. af kommunerne angiver, at udgiften per modtager af personlig pleje er faldet fra 2010-budgettet til 2011. 48 pct. af kommunerne svarer, at udgiften per modtager af udelukkende praktisk hjælp er dalet fra 2010 til 2011.
- Hjemmehjælpen sejler i flere kommuner, og nu må politikerne på Christiansborg gribe ind. Vi har brug for en hurtigarbejdende hjemmehjælpskommission. Kommissionen skal kigge på, hvordan hjemmehjælpen kan udvikles i en retning, der imødekommer de behov, det stigende antal ældre kræver, fortæller Bjarne Hastrup.
Foto: http://www.flickr.com/photos/twicepix/2186872393/sizes/z/in/photostream/
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.