Sundhedsstyrelsen har lavet en model for frivillig ordning for AstraZeneca. Den giver mulighed for, at man kan få et stik med covid-19-vaccinen, selvom den ikke længere er en del af den danske vaccinationsplan.
Det viser et notat, som B.T. er i besiddelse af. Det samme erfarer Ritzau.
- Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der kan etableres en ordning, hvor der kan tilbydes tilvalg af godkendte covid-19-vacciner, der ikke anbefales og tilbydes i massevaccinationsprogrammet, står der i notatet.
Sundhedsstyrelsen understreger ifølge notatet, at det er en politisk beslutning. Og den bliver måske taget allerede mandag, hvor der er møde om vacciner hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fra kl. 14.
I sidste måned oplyste Sundhedsstyrelsen, at den har valgt at droppe vaccinen. Det skyldes, at der er en sammenhæng mellem sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper.
Det er dog fortsat en godkendt vaccine, og Sundhedsstyrelsen har ikke udelukket ikke, at den kan tages i brug igen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.