ALLERØD: Hvor der ved KV17 blot var to valgforbund i Allerød - et til venstre og et til højre - så er der denne gang lagt op til de første tre.
Ifølge sn.dk er V og R, der henholdsvis har seks og en plads i byrådet, gået sammen i et valgforbund, og V har dermed rykket sig løs fra den højreorienterede alliance fra sidste valg. De beskriver sig selv som to borgerlige, socialliberale, der begge er placeret i midten af det politiske spektrum.
Den løsrivelse lader nu fire partier tilbage i et borgerligt valgforbund: K, DF, LA og NB. Her er det kun De Konservative, der er i byrådet - med en byrådsgruppe på fem, der er næststørst - og samme størrelse som S.
Ved KV17 bestod valgalliancen til højre af V-K-LA-DF sammen med Blovstrødlisten, der fik et mandat, men siden er nedlagt, mens det til venstre bestod af S-R-SF-EL, hvor R så altså nu er søgt længere mod midten og V.
Som tidligere var der ved KV17 valgdrama i Allerød. Längerich afløste Jørgen Johansen (K) som borgmester og konstituerede sig med Venstre, Socialdemokratiet, Blovstrødlisten, Vores Allerød og De Radikale, mens EL og det tidligere borgmesterparti K altså står udenfor.
Jørgen Johansen forlod dengang forhandlingerne, efter et flertal af partierne stillede et noget opsigtsvækkende krav: Den (endnu) tidligere konservative borgmester Erik Lund måtte ikke få en udvalgsformandspost, som K's valgresultat ellers lagde op til.
C,I,O,R,V; A,B,F,Ø