SORØ: Fra 12. april er Andreas Jegstrup ny vicekommunaldirektør i Sorø Kommune og skal indgå i kommunens topledelse med kommunaldirektør Søren S. Kjær. Jegstrup overtager posten efter Henrik Nielsen, der blev ansat i stillingen tilbage i december 2019.
Andreas Jegstrup har en baggrund inden for velfærdsudvikling og økonomi, og han kommer til Sorø efter to år i stillingen som rådgiver inden for ældreområdet ved Nexus Interim Management. Tidligere har han haft ni år i Ringsted som henholdsvis økonomi- og socialdirektør og fem år i København som både økonomi- og ældrechef.
- Jeg tror, at vi med Andreas Jegstrup har fundet den helt rigtige profil til jobbet. Blandt vicekommunaldirektørens vigtigste opgave er at sikre den tværgående udvikling af de store velfærdsområder, og her giver Andreas’ baggrund fra både økonomiområdet og socialområdet rigtige gode forudsætninger, siger kommunaldirektør Søren S. Kjær.
Andreas Jegstrup er 57 år, bor i Jyllinge og har to børn. Han er uddannet sygeplejerske og har en kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet. Han har senere suppleret med at tage en lederuddannelse hos Kjerulf og Partner.
mh
Foto: Sorø Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.