Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Kommuner og kulturministeren klar med nye aftaler

73 kommuner har indgået nye firårige kulturaftaler, der skal forbedre tilbuddene for især børn og unge.

73 kommuner har indgået kulturaftaler og er en del af 12 kulturregioner, som med en lang række projekter skal blive til glæde for især børn og unge. 

Kulturaftalerne er frivillige, firårige aftaler, som en kommune eller en gruppe af samarbejdende kommuner indgår med kulturministeren.

- Med de nye aftaler styrker staten og kommunerne sammen børn og unges aktive deltagelse i kulturlivet. Det er for mig den helt centrale nøgle til at udvikle fremtidens kulturliv. Samtidig er lokalt engagement og frihed til nytænkning hjørnesten i konceptet og nøglen til aftalernes succes. Jeg er glad for, at vi har lavet nogle aftaler, der rækker helt frem til 2024, så vi har nogle faste og stabile rammer for kulturregionernes arbejde, siger kulturminister Joy Mogensen (S).

Fokus i kulturaftalerne er at koordinere en fælles indsats for udvikling af kunst- og kulturlivet, og i de kommende fire år vil initiativerne hovedsageligt være rettet mod børn og unge. Det oplyser ministeriet.

Statens bidrag til udviklingsinitiativerne er 20,1 mio. kr. årligt i 2021-24 fra "Puljen til kultur i hele landet", som kommer fra udlodningsmidlerne. Sammen med kulturregionernes samlede egenfinansiering på 27,8 mio. kr. i 2021 udgør de den økonomiske ramme for kulturaftalerne.

De endelige aftaler offentliggøres på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

ibs