Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
Hjemsendte elever slipper med færre eksamener
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og regeringen har sammen med næsten alle partier i Folketinget indgået en politisk aftale, der betyder færre eksamener og afgangsprøver i år. (Arkivfoto).
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Hjemsendte elever slipper med færre eksamener

Folketingets partier er enige om at aflyse en del af årets eksamener i skoler og på ungdomsuddannelser efter et skoleår præget af corona. Elever er utilfredse.

Folketingets partier, undtagen Alternativet, er blevet enige om, at landets skole- og gymnasieelever ikke skal op til alle de sædvanlige afgangsprøver og eksamener i foråret og sommeren.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har politikerne med aftalen forsøgt at skabe balance mellem de forskellige hensyn, der er omkring afslutningen på skoleåret.

- På den ene side ikke at få sendt en hel generation ud, der aldrig har prøvet at gå til eksamen. Og omvendt heller ikke eksaminere dem på fuldstændig urimelige vilkår oven på et år, der har været meget anderledes, siger hun.

Med aftalen skal eleverne afslutte færre fag med en afgangsprøve eller eksamen. Det betyder for folkeskolernes 9.-klasser, at de skal op i fire prøver mod normalt syv prøver. For 3.g'erne på landets gymnasier bliver antallet af eksamener tilsvarende skåret ned fra syv til fire.

I fag med aflyst eksamen skal en årskarakter gælde på eksamensbeviset. Det sparer noget tid, som kan bruges på mere undervisning og dermed indhente noget af det faglige og sociale efterslæb, lyder det i aftalen.

Ritzau