Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Tre kommuner mobiliserer for at færdiggøre motorvej

Ballerup, Frederikssund og Egedal vil have en motorvej, der går hele vejen til Frederikssund.
25. JAN 2021 8.23

EGEDAL: Med en lille film på YouTube og en Facebook-kampagne med navnet #halveløsninger forsøger Ballerup, Frederikssund og Egedal kommuner nu at gøre opmærksom på deres ønske om at få en motorvej hele vejen til Frederikssund.

De vil have Christiansborg til at løse problemet og peger på gennemsnits-køtider på Frederikssundsvejen på 30 minutter om dagen for 24.000 daglige pendlere.

Frederikssundmotorvejen fra København går nemlig ikke til Frederikssund, men stopper i Smørum – derefter ledes bilerne ud på landevejene. Den forventede pris for tredje etape er 3,8 mia. kr.

Kommunerne peger på, at frem mod år 2030 vil trafikken stige til omkring 32.000 biler dagligt. Samt at Kronprinsesse Marys Bro er åbnet med en firesporet vej og et betalingsanlæg, der pt. ikke er koblet til en motorvej.

ka