Hovedstaden arbejder på at give flere bosteder fast læge

KORT NYT7. JAN 2021 8.53

HOVEDSTADEN: I flere år har det været et nationalt politisk mål at få bosteder med psykisk syge og udviklingshæmmede til at lave faste aftaler med praktiserende læger, så beboerne får tilbud om at bruge den samme læge samtidig med, at personalet kan søge råd og vejledning hos lægen. 

Kun seks ud af 22 bosteder i Region Hovedstaden er ifølge DR Nyheder lykkedes med at lave en aftale med en praktiserende læge, og ifølge Flemming Pless (S), der er formand for Plan- og Praksisudvalget, beder regionen nu de praktiserende læger komme med input til, hvordan man får flere læger til at lade sig ansætte af bostederne.

Ifølge Pless er en af udfordringerne, at medarbejderne på bostederne sjældent har en sundhedsfaglig uddannelse, og derfor ikke taler samme sprog som lægen. Hos PLO Hovedstaden peger man på, at lægerne har så mange patienter, at der ikke er tid til ekstraopgaver udenfor deres konsultation.

ka

Se flere stillinger
Nyhedsbrev