dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rigsret-status: Klart flertal for ikke at have besluttet sig

S, V og K med i alt 101 mandater har endnu ikke taget stilling til rigsretssag eller ej mod Inger Støjberg (V). Blandt dem, der har, er 52 for og 20 imod.
6. JAN 2021 14.23

De to afgørende partier Socialdemokratiet og Venstre holder sammen med De Konservative på hesten i spørgsmålet om rigsretssag eller ej mod Inger Støjberg (V). K forventer at tage stilling på fredag, oplyser partiet, de to andre har ikke antydet nogen tidsfrist.

De tre partier repræsenterer tilsammen 101 mandater, så der er indtil videre klart flertal for ikke at have besluttet sig. Imod en rigsretssag er Dansk Folkeparti med 16 mandater og Nye Borgerlige med 4, i alt 20 mandater imod.

For en rigsretssag er De Radikale (16), SF (15), Enhedslisten (13), Liberal Alliance (3) og Alternativet (1) foruden de tre eks-ALT løsgængere i Frie Grønne samt løsgænger Simon Emil Ammitzbøll-Bille (eks-LA). I alt 52 for en rigsretssag.

De to resterende løsgængere, Orla Østerby (eks-K) og Lars Løkke Rasmussen (eks-V) har ikke meldt nogen holdning ud, og det har ej heller de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer.

Inger Støjberg selv mener ikke overraskende, at der ikke er nogen grund til en rigsretssag mod hende. Hun mener, at advokaternes vurdering lægger sig så meget op ad Instrukskommissionens delberetning, at de ikke har gjort nogen klogere.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rigsret-status-klart-flertal-for-ikke-at-have-besluttet-sig

GDPR