dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Folketinget forbedrer og forlænger hjælpepakker efter nedlukning

Efter meddelelsen om nedlukning af blandt andet storcentre er der mere hjælp til erhvervs- og kulturlivet.

Et bredt flertal i Folketinget er torsdag blevet enig om at forlænge og forbedre hjælpepakkerne til dansk erhvervs- og kulturliv.

Det sker efter onsdagens annoncering af yderligere nedlukning på grund af de høje smittetal med coronavirus.

Aftalen skal ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skabe "tryghed for både virksomheder, lønmodtagere og kultur- og idrætsliv".

- Det høje smittetryk betyder, at vi må indføre skrappere restriktioner, og derfor er det afgørende, at hjælpen følger med. Og så lytter vi selvfølgelig også, når virksomhederne siger, det er for teknisk og svært at ansøge om hjælp. Derfor forenkler og forbedrer vi nu også kompensationsordningerne, siger han.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet.

En række af de målrettede kompensations- og garantiordninger bliver forlænget fra 1. februar til 28. februar næste år.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/folketinget-forbedrer-og-forlaenger-hjaelpepakker-efter-nedlukning

GDPR