Hver tredje skole i hovedstaden er ramt af coronaudbrud
Kurverne her viser de mulige udbrud sorteret efter den uge, hvor de er startet. Da nogle data indberettes med forsinkelse, er den sidste uge stiplet. Den må forventes at vokse, når alle tal er inde.
Foto: Statens Serum Institut

Hver tredje skole i hovedstaden er ramt af coronaudbrud

På landsplan har hver sjette skole smittede elever.

184 skoler i Region Hovedstaden var tirsdag registreret for det, man kalder et igangværende muligt udbrud af corona. Det viser en ugentlig opgørelse fra Statens Serum Institut.

Ved et muligt udbrud forstås, at tre eller flere elever på samme skole og skoletrin er testet positiv i løbet af 14 dage. 

De 184 skoler i hovedstadsområdet udgør 34 pct. af skolerne i regionen. For samtlige regioner er tallene:

  • Hovedstaden 184 (34 pct.)
  • Sjælland 65 (15 pct.)
  • Midtjylland 71 (13 pct.)
  • Syddanmark 57 (10 pct.)
  • Nordjylland 10 (4 pct.)

Tallene er ikke nødvendigvis sammenlignelige, da blandt andet skolernes størrelse kan være forskellig og påvirke procenterne.

Hvis man nøjes med at tælle de mulige udbrud, som er påbegyndt inden for de seneste to kalenderuger, er antallet af skoler:

  • Hovedstaden 100 (19 pct.)
  • Sjælland 43 (10 pct.)
  • Midtjylland 29 (5 pct.)
  • Syddanmark 17 (3 pct.)
  • Nordjylland 3 (1 pct.)

Alle data udgives tre dage efter periodens slut og indberettes med op til tre dages forsinkelse fra prøvetagningsdato. Derfor kan de reelle tal være større.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev