BILLUND: Tirsdag aften blev udvalgsformand Stephanie Storbank valgt som Venstres nye bud på en borgmester i Billund efter Ib Kristensen, der ikke genopstiller, oplyser TV Syd.
Hun vandt så overbevisende over de tre andre kandidater, at der ifølge partiets valgregler ikke er behov for en ny runde. Hun fik 267 stemmer, gruppeformand Peter Fredensborg 166, Anna Jacobsen 57 stemmer og Ivar Nørlund 22.
- Lige nu har jeg bare kriller i maven. Jeg er mega glad og stolt, og jeg er fyldt med taknemmelighed over for alle dem, der har stemt på mig. Jeg er stolt over, at jeg kunne vinde med så stor opbakning, lød det kort efter valget fra Stephanie Storbank til JydskeVestkysten.
Stephanie Storbank er 37 år og har siddet i byrådet siden KV17. Hun er formand for kommunens Unge- og Kulturudvalg.
Ib Kristensen har været byrådsmedlem i 24 år og borgmester de seneste 20 år, først i Grindsted og siden kommunalreformen i Billund.
ka