
Alle Folketingets partier er enige om at indføre et forbud mod at betale for vælgererklæringer. Årsagen er at afløserpartiet for Stram Kurs, Hard Line, udbyder såkaldte væddemål, som de facto vil føre til udbetaling af 200 kr. pr. vælgererklæring, hvis partiet bliver opstillingsberettiget.
Hovedmand bag begge partier er Rasmus Paludan, som også op til FV19 udviste stor kreativitet for at skaffe Stram Kurs vælgererklæringer i en fart. Reglerne blev efterfølgende strammet, så manøvrerne dengang ikke længere er mulige.
Også efter FV19 løb kreativiteten af med Stram Kurs, som Valgnævnet efter uregelmæssigheder fratog retten til at indsamle vælgererklæringer. I stedet er det nu Hard Line, der indsamler vælgererklæringer, og også denne gang fører metoderne altså til ny lovgivning.
Navneregler strammes
Foruden et forbud mod kontanter i bytte for vælgereeklæringer skal der også indføres nye regler for ændring af partinavne. Et nyt navn til et opstillingsberettiget parti vil fremover skulle godkendes af Valgnævnet efter de samme regler, som gælder for endnu ikke opstillingsberettigede partiers navne.
Meningen er her, at det skal kunne forhindres, hvis et ændret partinavn ligner et andet partis for meget, eller ligner navnet på et parti, der er dømt ude af Valgnævnet ligesom fx Stram Kurs er.
Stram Kurs' opstillingsberettigelse fra før FV 19 udløb 27. oktober. Hard Line har lige nu 3.509 vælgererklæringer, hvoraf godt 1.000 er kommet til siden den dato. Det kræver 20.182 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.