
På Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling er Henning Bach Christensen, direktør i Ruderdals Kommune, blevet valgt til ny formand for foreningen. Tidligere formand Anne Vang Rasmussen valgte ikke at genopstille til formandsposten, da hun er netop er blev mor, og derfor er gået på barselsorlov, lyder det fra foreningen.
Henning Bach Christensen er 58 år og har været medlem af bestyrelsen for BKF i Region Hovedstaden i fem år, de sidste tre år som formand. Han har været direktør i Rudersdal Kommune siden 2007.
- Børne- og Kulturchefforeningen holder fast i at drøfte kvalitet, ledelse og god praksis med dem, som vil dette. Og så har foreningen som chefforening en helt central rolle i at holde fast i, at det, der er godt for børn, unge og kultur, også findes på tværs af ministerier, sektorer og de sædvanlige løsninger. Sammen med dygtige kolleger og samarbejdspartnere glæder jeg mig til at fortsætte arbejdet med foreningens faglige og kollegiale rolle, udtaler Henning Bach Christensen.
Anne Vang Rasmussen stod bag foreningens debatoplæg: ”Deltagelse i fællesskaber for alle børn og unge” - et bud på, hvad der skal til af viden, lovgivning og arbejde i de enkelte kommuner inden for en række områder. Debatoplægget kan findes på bkchefer.dk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.