En dengang 83-årig mand der var den ene halvel af et lederpar på et opholdsted, fik i en tilsynsrapport omtalt sin alder flere gange, hvilket han fandt aldersdiskriminerende. Socialtilsynet fjernede aldersangivelsen alle steder på nær ét, og Ligebehandlingsnævnet har nu givet tilsynet ret i, at det på det konkrete sted i tilsynsrapporten var en relevant oplysning.
Manden, hvis hustru på 64 år var leder af opholdsstedet, betragter angivelsen af hans alder og oplysningens tilgængelighed på Tilbudsportalen som årsag til, at opholdsstedet ophørte med at få henvendelser om nye anbringelser og endte med at måtte lukke. Han krævede på den baggrund en godtgørelse på 600.000 kr. svarende til lønnen i de halvandet år, han havde tænkt sig at skulle forsætte med at arbejde.
Socialtilsynet begrunder sin angivelse af lederparrets aldre med, at det var relevant i forhold til opholdsstedets karakter af et familielignende tilbud og hensynet til, at et anbragt barn skal sikres mulighed for anbringelse barndommen ud i et forløb, som ikke afbrydes grundet alder. Det kalder Ligebehandlingsnævnet "objektivt begrundet i et sagligt formål".
Da aldersoplysningen desuden kun var nævnt "det fagligt relevante sted i tilsynsrapporten" var den " således hensigtsmæssig og gik ikke videre end nødvendigt for at opnå det saglige formål". At Socialtilsynet i sin oprindelige tilsynsrapport havde nævnt alderen flere steder, gør ingen forskel, finder nævnet.
Se kendelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.