Kommune skal godtgøre opsagt pædagogmedhjælper med hovedpine

Medhjælperen led af hortons hovedpine, og kommunen sørgede ikke for omplacering før afskedigelse.
9. NOV 2020 13.59

En afskedigelse af en pædagogmedhjælper var i strid med forskelsbehandlingsloven og har nu ført til, at medhjælperen skal have en godtgørelse på 190.000 kr.

Pædagogmedhjælperen var tiltrådt i november 20011 og indgik i marts 2017 en § 56 aftale med kommunen, da hun led af Hortons hovedpine, fremgår det af en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

I april 2017 blev hun sygemeldt med stress og depression, som kunne have en uheldig effekt på hortons lidelse. Der var tale om en stationær og varig lidelse, og hun kunne ikke raskmeldes fuldt ud på grund af de  mange hovedpineanfald. Pædagogmedhjælperen blev afskediget i februar 2018. På det tidspunkt var hun deltidssygemeldt med 18 timer om ugen. 

Ingen dialog

Nævnet vurderede, at pædagogmedhjælperen havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. 

Kommunen havde oplyst, at det ville have været muligt at omplacere hende til en 18 timers stilling. Kommunen undersøgte dog ikke konkret den mulighed eller gik i dialog med hende om eventuelt nedsat tid på 18 timer ugentligt, som hendes læge anså for passende.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for at have levet op til sin tilpasningsforpligtelse.

Se Ligebehandlingsnævnets kendelse.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev