Frederikssund og Ballerup forsøger sig med fri fysioterapi

KORT NYT8. NOV 2020 8.50

FREDERIKSSUND / BALLERUP: Som et forsøg i foreløbigt et år kan borgere i Frederikssund og Ballerup kommuner gå direkte til fysioterapeut uden en henvisning fra lægen og stadig få tilskud. På den måde sparer borgeren en tur til lægen, og tiden hos lægen er ledig til andre patienter. Det oplyser kommunen. 

Borgere kan henvende sig direkte til en fysioterapeuter, der har overenskomst med det offentlige, og få tilskud til behandlingen. For at kunne evaluere ordningen tilbyder fysioterapeuten at besvare nogle spørgsmål om borgerens oplevelser. 

Forsøget i Region Hovedstaden kører i et år og gælder kun for borgere i Frederikssund og Ballerup kommuner – samtidig vil Gribskov og Gladsaxe kommuner være kontrolkommuner for projektet. Det anslås, at omkring 14 pct. af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes muskel- og skeletlidelser. I en undersøgelse fra PLO fra 2019 peger 44 pct. af de adspurgte læger på, at direkte adgang til fysioterapi, vil kunne lette arbejdsbyrden i almen praksis.

ibs

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev