En masse overarbejdstimer under coronakrisen har ført til stress blandt en del offentlige ledere. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.700 ledere i den offentlige sektor, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har foretaget. Det skriver A4 Arbejdsmiljø.
58 pct. af de offentlige ledere har under krisen i foråret følt sig stresset ’hele tiden’ eller ’ofte’. 44 pct. har sågar oplevet mere stress under krisen end normalt.
Undersøgelsen viser også, at hver fjerde leder i den offentlige sektor har arbejdet 11-20 timer mere om ugen i foråret end under en gennemsnitlig normal arbejdsuge.
Stor mundfuld
Kristian Heunicke, direktør i KL, anerkender, at offentlige ledere har oplevet et større arbejdspres i forbindelse med covid-19.
- Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at kommuner også har fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø. coronakrisen har gjort, at vi alle på kort tid har måtte omstille os til en ny virkelighed.
- Det gælder naturligvis også mange ledere i den offentlige sektor, der har skulle finde nye måder at gøre tingene på sammen med medarbejderne. Det er de lykkes rigtig godt med, og det skylder vi dem stor tak for. For nogle har det været en stor mundfuld, som har betydet et større arbejdspres end normalt, siger Kristian Heunicke til A4 Arbejdsmiljø.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.