Pressede sygehuse sender coronapatienter videre til andre hospitaler

Presset vokser lige nu på flere midtjyske sygehuse på grund af flere positive coronatest. Hospitalsdirektør kalder situationen fortvivlende.
29. OKT 2020 13.37
TEMA: Corona

MIDTJYLLAND: Hospitalsenhed Vest er lige nu så presset, at coronapatienter bliver sendt videre til andre hospitaler. Det oplyser lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Vest, Jens Friis Bak, til TV Midt-Vest.

- Vi var nede på et lavt tal, men pludselig vi fik vi ti flere indlagt over to dage, og det kan vi tydeligt mærke. Nu er vi endnu en gang hårdt ramt, og vi er i en situation, hvor vi er tæt på at aflyse planlagte operationer, siger Jens Friis Bak, der lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Vest.

Onsdag blev der sendt patienter videre fra Hospitalsenhed Vest til sygehusene i Randers og Viborg under en form for musketered, som hospitalerne har indgået indbyrdes. En lære, der er blevet taget med fra den første bølge af coronavirus i marts.

Herning og Aarhus hårdt ramt

- Hvis et hospital er særligt hårdt belastet, kan vi hjælpe hinanden og følges ad i form af denne her musketered, så vi undgår at skulle aflyse operationer, siger Jens Friis Bak.

I Region Midtjylland er det hospitalet i Herning og Aarhus Universitetshospital, der ifølge Jens Friis Bak er hårdest ramt.

- Vi har rigtig travlt på alle afdelinger og med at udredde patierne - også for andet end covid-19. Så når vi oveni det får flere patienter med mistanke om coronavirus og med en positiv test, så giver det ekstra travlhed. Det er rigtig fortvivlende, at vi står her igen, siger han.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev