Store kommunale forskelle i indvandrerkvinders beskæftigelse

Flere ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i arbejde eller uddannelse de seneste fem år. Andelen varierer fra 48 til 80 pct. i kommunerne.
27. OKT 2020 11.20

Der er store kommunale forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder. Det viser en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.

På landsplan var cirka 60 pct. af de ikke-vestlige indvandrerkvinder enten i beskæftigelse eller uddannelse i januar 2019. Fem år tidligere i 2014 gjaldt det kun knap 55 pct.

Der er tale om kvinder mellem 30 år og 65 år, som tidligst er indvandret som tiårige, og som har været i Danmark mindst ti år.

På kommuneniveau varierer andelen i beskæftigelse fra 48,3 pct. til 80,0 pct. Selv når der tages højde for, at kommunerne er forskellige, er der stadig betydelige forskelle.

Beregnet tal

Embedsmændene i ministeriet har lavet en udregning, hvor tallene for hver kommune sættes i forhold til, hvor gode forudsætninger man har for at få kvinderne i arbejde.  Fx er indvandrerkvinder med gode danskkundskaber og tidligere uddannelse og erhvervserfaringer mere tilbøjelige til at få job. Og der er forskel på deres alder og helbred. Det er det, man kalder rammevilkår, og det er regnet med i analysen.

De 10 kommuner, der placerer sig bedst i analysen, har i gennemsnit 5,0 procentpoint flere i beskæftigelse eller uddannelse, end man kunne forvente. Det gælder blandt andet Vesthimmerland, Assens og Fanø.

Omvendt har de ti kommuner, der placerer sig dårligst, i gennemsnit 5,1 procentpoint færre i beskæftigelse eller uddannelse, end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår. Det gælder blandt andet Ærø, Nordfyn og Faxe.

 

Hver fjerde offentligt forsørget

Analysen har også set på, hvor mange af kvinderne der har modtaget offentlig forsørgelse i mindst tre år. 

På landsplan var omkring en fjerdedel offentligt forsørget i januar 2019, og af dem havde knap 70 pct. været det i de seneste tre år. På kommuneplan varierer andelen fra 29,6 pct. til 79,3 pct.

Når der tages højde for kommunernes rammevilkår som beskrevet ovenfor, er der også her stadig betydelige forskelle mellem kommunerne.

De ti kommuner, der placerer sig bedst i analysen, har i gennemsnit 10,3 procentpoint færre på langvarig offentlig forsørgelse end forventeligt. Det er blandt andre Faxe, Hørsholm og Skive.

Omvendt har de 10 kommuner, der placerer sig dårligst, i gennemsnit 9,6 procentpoint flere på langvarig offentlig forsørgelse, end man kunne forvente. Det er blandt andre Dragør, Odsherred og Billund.

Samtidig med at en større andel af ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i job eller uddannelse, er andelen på offentlig forsørgelse faldet med omkring 8,5 procentpoint siden 2014. Analysen har ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem de to opgørelser/kort.

Indvandrerkvinder på førtidspension er ikke talt med i de nævnte tal. Den gruppe tæller omkring 20 pct. af kvinderne, et tal, som varierer fra 6 pct. til 40 pct. i de enkelte kommuner.

 

Se hele analysen, ledelsesresumé og tal fra de enkelte kommuner

15.30: Tilføjet forklaring om benchmarking-indikatoren.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev