Halsnæs nu med socialrådgiver til de ansatte i ældreplejen

Ansatte på vej til sygemelding eller opsigelse kan få vejledning - også når det drejer sig om livskriser, der har sin rod i private forhold.

HALSNÆS: Med en nyansat socialrådgiver tilbyder Halsnæs Kommune støtte til medarbejdere i ældreplejen, der står over for svære udfordringer, oplyser kommunen.

Nogle gange støder medarbejderne på udfordringer, der kan være svære at håndtere på egen hånd. Det kan være, at en borger bliver udadreagerende, at man plejer svært demente borgere, at man skal tage sig af kriseramte pårørende - eller man selv står i en krise. Og når det sker, skal der være hjælp at hente. 

Socialrådgiveren er ansat til at støtte og rådgive de medarbejdere, der er påvirket på trivslen og derfor kan være på vej til en sygemelding eller opsigelse.

Også supersivsion i grupper

Vejledningen gælder ikke kun i forhold til problemstillinger, der har med jobbet at gøre - det kan også dreje sig om livskriser, der har sin rod i private forhold. 

Socialrådgiverens kompetencer skal dels bruges til konkret rådgivning af medarbejderen, sparring med lederen og deltagelse i forebyggende initiativer på de enkelte arbejdspladser på ældreområdet. Det sker blandt andet ved supervision i grupper, hvor medarbejderne får mulighed for sammen at drøfte, hvordan komplekse arbejdsopgaver bedst bliver løst.

Målet er at fastholde medarbejdere, som ellers er i farezonen for at udvikle langtidsfravær eller helt miste joblysten. 

Socialrådgiveren er til en start ansat frem til 2023, hvor tiltaget evalueres. 

ka


 

 
 

 
 
 
 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev