Sønderborg afviser tilsynskritik om ødelagt lejlighed

KORT NYT15. OKT 2020 11.50

SØNDERBORG: Socialtilsyn Syd kritiserer Botilbud Løvkær i Sønderborg Kommune for gennem halvandet år at have ladet en udviklingshæmmet mand bo i en uhygiejnisk og ødelagt lejlighed med store huller i væggene og ødelagte dørkarme, oplyser JydskeVestkysten.

Løvkær er et tilbud for 11 evnesvage voksne. Nogle af dem har også en psykiatrisk diagnose, fx paranoid skizofreni, som kan gøre dem voldsomt udadreagerende, hvis de bliver vrede eller angste. Derfor må de ofte afskærmes fra hinanden.

Områdeleder Lasse Esbjerg forklarer til avisen, at der løbende er udbedret skader, og der var tegninger til en ny indretning af lejligheden klar, da tilsynet kom på besøg. Tilsynet efterlyser, at botilbuddet har forsømt at indhente bistand fra eksterne eksperter i håndteringen af den pågældende borger. Men det afviser handicap- og psykiatrichef Helle Schultz: Kommunen er ofte i dialog med VISO, national videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område.

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev