Tredje dag i træk:
Antallet af coronasmittede er over 400

KORT NYT11. OKT 2020 7.35
TEMA: Corona

444 nye tilfælde med coronavirus er der opdaget i Danmark mellem fredag og lørdag. Antallet af indlagte falder med tre til 103, hvoraf 20 er på intensiv. Der er to døde siden fredag. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) lørdag i sin daglige opdatering. 

Det er tredje dag i træk, at antallet af nye smittetilfælde er over 400. De stigende smittetal kan hænge sammen med, at der de seneste dage er kommet svar på flere prøver end i starten af ugen. Der er kommet resultater fra 47.934 prøver siden fredag.

I alt har 32.082 været smittet med coronavirus, mens 3.402 har været indlagte. 667 i Danmark er døde med virusset.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev