Over 50.000 prøvesvar og over 400 smittede for anden dag i træk

KORT NYT9. OKT 2020 14.14
TEMA: Budget 2021

Siden torsdag er der opdaget 482 nye tilfælde med coronasmitte i Danmark, oplyser Statens Serum Institut fredag i sin daglige opdatering. Det er anden dag i træk, antallet af nye smittetilfælde er over 400.

Torsdag var der registreret 446 nye tilfælde hen over det forgangne døgn. I både fredagens og torsdagens opdateringer er der kommet svar på over 50.000 prøver. Det er flere prøver end de forudgående dage, hvor antallet lå under 50.000 om dagen.

Fredag er antallet af indlagte coronapatienter opgjort til 106. Det er ni færre end torsdag. Der er ingen meldinger om coronapatienter afgået ved døden siden torsdag.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev