Næstved henter direktør med foreningsbaggrund
Jan Milandt var projektejer på Danmarks måske flotteste svømmehal.

Næstved henter direktør med foreningsbaggrund

Jan Milandt bliver den nye direktør for dagtilbud og skoler, børn og unge samt kultur og borgerservice i Næstved.

NÆSTVED: Den 1. november tiltræder Jan Milandt som direktør i Næstved Kommune. Han har gedigen erfaring med 0-18 årsområdet, og samtidig begge ben plantet solidt i kultur- og foreningslivet, oplyser kommunen.

51-årige Jan Milandt er netop udnævnt som den nye direktør for dagtilbud og skoler, børn og unge samt kultur og borgerservice i Næstved Kommune. Jan Milandt overtager stillingen efter Hanne Dollerup, som blev direktør i Odense Kommune.

Næstveds nye direktør kommer fra en stilling i Frederikssund Kommune, hvor han har været direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur siden 2013.

Jan Milandt er oprindelig uddannet cand.scient. i biologi og idræt, og den baggrund har han kombineret med solid erfaring fra foreningslivet. Han startede som gymnasielærer, for derefter at arbejde med uddannelse af trænere i Danmarks Idrætsforbund, inden han fik interesse for den kommunale verden.

Igennem lederstillinger i Gentofte, Høje-Taastrup og senest i Frederikssund Kommune har han bl.a. været med til at oprette idrætsbørnehaver, SFO og klubber, afprøve nye måder at involvere borgerne på samt implementere skolereform og ny skolestruktur, og som det seneste været med til etablering af et egnsteater i Frederikssund. Derudover har han været projektejer på at bygge Danmarks måske flotteste svømmehal, som netop er blevet indviet.

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev