15 nye retspsykiatriske pladser i Esbjerg

KORT NYT30. SEP 2020 9.18

SYDDANMARK: For at opruste retspsykiatrien har regionsrådet i Syddanmark valgt at omdanne et almindeligt afsnit i psykiatrien i Esbjerg til et retspsykiatrisk afsnit. Det betyder, at der fra september næste år vil være 99 retspsykiatriske sengepladser i regionen – fordelt mellem de 84 nuværende pladser i Middelfart og 15 nye pladser i Esbjerg.

Det nye afsnit vil modtage retspsykiatriske patienter fra Esbjerg, Varde og Vejen. Da der samtidig nedlægges et alment afsnit, vil almindelige psykiatriske patienter fra Billund fremover høre under Vejle, som senere i år vil få udvidet sit sengeantal.

En retspsykiatrisk sengeplads kræver en større personalenormering end de almene psykiatripladser. Derfor har regionsrådet godkendt en udvidelse af budgettet for afdelingen i Esbjerg på 6,9 mio. kr. årligt.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev