Ny chef for ny kultur- og fritidsafdeling i Holstebro

KORT NYT29. SEP 2020 12.58

HOLSTEBRO: Henrik Zacho er fra 1. oktober kultur- og fritidschef i en ny afdeling, der samler kunst, kultur, sport og fritid i Holstebro Kommune. Han er 49 år, uddannet cand.mag. og i forvejen bibliotekschef i kommunen.

- Vi vil skabe de bedste forudsætninger for, at vores borgere har mulighed for et rigt og sprudlende liv, når de holder fri. Vi vil skabe de bedste rammer for at tænke kunsten, kulturen og bevægelse ind i vores borgeres hverdagsliv, i institutionerne, i virksomhederne og i vores måde at indrette os på, fortæller Mette Højborg, direktør for kultur, erhverv og arbejdsmarked.

Den hidtidige chef for kunst og kultur siden 2012, Lisbet Gormsen, har tidligere bebudet, at hun går på pension til februar, når hun fylder 65. Hun har sat markante aftryk og skabt de bedste muligheder for, at Henrik Zacho kan komme godt fra start, siger Mette Højborg.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev