Flere end hver tredje borger med handikap bor udenfor egen kommune

De fleste kommuner benytter botilbud i 15-35 andre kommuner.
29. SEP 2020 8.23

39 pct. af borgere med en psykisk sygdom eller handicap, der bor på botilbud, bor uden for deres egen kommune. I gennemsnit køber kommunerne pladser på botilbud i 25 forskellige kommuner, skriver KL's nyhedsmagasin Momentum.

Borgerne i gruppen har ifølge forsker ofte meget specifikke behov, og undersøgelsen viser ifølge KL, at kommunerne i vidt omfang kigger ud over kommunegrænsen i  bestræbelserne på at finde det bedste tilbud til borgere med handikap. 

Siden kommunerne i forbindelse med strukturreformen overtog det specialiserede socialområde, er de blevet kritiseret for ikke at ville se ud over egen kommunegrænse, når det rette botilbud til borgerne med psykiske sygdomme eller handicap skulle findes.

Nu viser en ny undersøgelse fra Social- og Indenrigsministeriet, hvor mange borgere der rent faktisk bor i et botilbud i en anden kommune end den, de hører til. Analysen, som dækker 57 kommuner, viser, at 39 pct. af borgerne på botilbud bor uden for handlekommunen, forstået
som den kommune, hvor vedkommende kommer fra, og som derfor er ansvarlig for at finde et botilbud til vedkommende.

Samtidig har man også set på, i hvor mange forskellige kommuner den enkelte kommune har borgere i botilbud, og her er resultatet et gennemsnit på 25 kommuner med den ekstra pointe, at de fleste kommuner benytter botilbud i 15-35 andre kommuner.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev