Justitsministeriet foretager kovending om muslimske friskoler

Forslag fra S og DF om at tage statstøtten fra muslimske friskoler er ikke længere på kant med grundloven, lyder ny vurdering fra Justitsministeriet. Juridiske eksperter er dog uenige.

Justitsministeriet vender nu på en tallerken, når det gælder Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis ønske om at gribe ind over for muslimske friskoler.

Stik imod den tidligere vurdering mener Justitsministeriet nu, at det ikke længere er i strid med grundloven, når de to partier vil skære i statstilskuddet til muslimske friskoler, skriver Politiken.

I 2017 foreslog Socialdemokratiet at tage støtten fra friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, og dermed i praksis lukke skolerne. Men i et notat fra 2018 vurderede Justitsministeriet, at det ville »rejse væsentlige spørgsmål i forhold til grundloven« og menneskerettighederne.

Alligevel stod S-formand Mette Frederiksen før valget fast på, at forslaget kunne gennemføres.

Lægger vægt på afstamning

Efterfølgende har Dansk Folkeparti i november 2019 fremsat et identisk forslag, som regeringens kronjurister har kigget nærmere på, og nu lyder konklusionen, at det ikke er i strid med grundloven. Eller som det hedder i notatet: "Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70."
Men det bestrider to førende eksperter på området.

Juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter undrer sig over, at Justitsministeriet ikke begrunder, hvorfor det har ændret opfattelse, og han er direkte uenig i den nye vurdering.

- Jeg mener, at forslaget stadig er i strid med grundloven, siger han.

Ud over at indgrebet mod friskolerne omhandler elever, som ikke er danske statsborgere, inddrager det også elever, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

- Det er at lægge vægt på afstamning, og så kommer det i strid med paragraf 70 i grundloven, siger Jens Elo Rytter.

Grundlovens paragraf 70 fastslår, at ingen kan berøves adgang til deres borgerlige og politiske rettigheder med henvisning til deres "trosbekendelse eller afstamning".

I strid med konvention

Også Jørgen Albæk, der er professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet, er uenig i ministeriets nye vurdering.

- Når man med forslaget har den slet skjulte dagsorden, at det sigter mod folk med muslimsk baggrund, rammer det i realiteten muslimer, og så er det indirekte diskrimination og dermed i strid med grundloven, siger han.

Det vil imidlertid ikke få den store praktiske betydning, at ministeriet har ændret mening i forhold til grundloven, understreger begge eksperter. Justitsministeriet vurderer nemlig, at forslaget fortsat er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 14 om diskrimination.

- Det betyder, at lovforslaget ikke kan gennemføres. Folketinget kan faktisk godt sætte sig ud over menneskerettighedskonventionen, selv om den er en del af vores retssystem. Det har vi bare ikke gjort hidtil, og det ville være enestående, hvis man gjorde det, siger Jens Elo Rytter.

DF vil genfremsætte

Hos Dansk Folkeparti vækker det begejstring, at indgrebet mod friskolerne ikke længere strider imod grundloven. Partiet vil skrive den nye vurdering fra Justitsministeriet ind i forslaget og genfremsætte det i den kommende folketingssamling, siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, som regner med opbakning fra regeringen.

- Nu ved Socialdemokratiet, at forslaget ikke er grundlovsstridigt, og jeg har en klar forventning om, at regeringen støtter forslaget, siger ordføreren.

Det afskrækker ikke DF, at forslaget er på kant med menneskerettighederne:

- Vi synes, det er grundloven, der står øverst.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kunne torsdag ikke stille op til interview. I et skriftligt svar forholder ministeren sig ikke til Dansk Folkepartis melding, men skriver, at regeringen arbejder på et nyt forslag.

- Vi håber og arbejder efter at kunne præsentere en model i dette folketingsår, men situationen med corona har gjort det hele lidt mere usikkert, fordi det tager så meget af vores tid.

Justitsministeriet har ikke ønsket at svare på, hvorfor man har ændret vurdering.

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev