DM i Skills 2021 aflyses
DM i Skills blev afholdt i Næstved sidste år. Her konkurreredes bl.a. i møbelpolstring.
Foto: Hans Meineche, Ritzau Scanpix

DM i Skills 2021 aflyses

Fredericia bliver på grund af corona alligevel ikke vært for Skills næste år.

FREDERICIA: Fredericia skulle have været vært for DM i Skills næste år, hvor unge konkurrerer i forskellige håndværks-, service- og industrifag, men også det sætter corona nu en stopper for.

Eventet aflyses, på grund af coronarestriktioner og usikkerhed omkring tilskuerdeltagelse, oplyser SkillsDenmark.

- Det er med meget et meget tungt hjerte, at vi må træffe denne beslutning. Men tiden er desværre ikke til den slags kæmpe-events, og vores første prioritet er naturligvis sikkerheden for både deltagere og publikum. Derfor bliver vi nødt til at aflyse DM i år. Men vi kommer stærkt tilbage allerede i 2022, siger Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark.

DM i Skills i Fredericia er arrangeret af SkillsDenmark, Fredericia Kommune og Trekantsområdet Danmark. De tre parter vil nu starte en dialog om mulighederne for at bringe danmarksmesterskaberne tilbage til Fredericia på et senere tidspunkt. Kalundborg skal efter planen være vært i 2022. I sidste uge kom det også frem, at Herning skal være vært for Euroskills i 2024.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev