Ufaglærte i handicap- og psykiatri skal 42 uger på skolebænken

KORT NYT11. SEP 2020 14.41

SLAGELSE: Ufaglærte medarbejdere på Slagelse Kommunes handicap- og psykiatri-arbejdspladser kommer nu på skolebænken. Et nyt uddannelsessamarbejde med uddannelsesinstitutionen ZBC skal supplere medarbejdernes erfaring med uddannelse, så de får et kompetenceløft, oplyser kommunen.

Uddannelsen varer 42 uger og er tilrettet medarbejdere med mindst fire års arbejdserfaring. Når uddannelsen er vel afsluttet, kan deltagerne kalde sig pædagogisk assistent. Det første hold udbydes til oktober med 25 medarbejdere, og det er hensigten, at der skal starte et nyt hold hvert år.

- Vi har en gruppe virkelig dygtige ufaglærte medarbejdere, som brænder for handicapområdet, men aldrig har fået en formel uddannelse. Dem vil vi gerne give et kompetenceløft, så de får styrket fagligheden, siger Trine Stokholm, virksomhedsleder på Autisme Center Vestsjælland, ACV.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev