Tomme tog og busser kompenseres med milliarder for passagerfald

KORT NYT7. SEP 2020 6.15
TEMA: Corona

Mange tog og busser kørte tomme rundt, da store dele af landet i foråret blev lukket ned på grund af coronavirus. Det har medført en regning for selskaberne, der driver den offentlige trafik, og de modtager derfor en kompensation på op mod to mia. kr. for 2020. Sådan fremgår af en aftale mellem regeringen, regionerne og kommunerne.

Det er DSB, Metroselskabet og Arriva, der kompenseres. Forventningen er, at de tre selskaber tilsammen vil lide et økonomisk tab som følge af coronavirus på op mod to mia. kr.

Foruden tabte billetindtægter har de haft en række udgifter til for eksempel at fastholde driften, øget information til kunder og ekstra rengøring. Tiltaget finansieres som størstedelen af andre politiske tiltag i kampen mod corona gennem øget gæld.

rbr / Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev