Villy Søvndal er nu fast besluttet på at gå efter borgmesterpost

KORT NYT4. SEP 2020 10.32
TEMA: KV21

KOLDING: Villy Søvndal manglede bare at få det sidste på plads. Men nu har den tidligere udenrigsminister og SF-formand endeligt besluttet sig for gå efter borgmesterposten i Kolding. Det annoncerede han på et pressemøde på Restaurant Skamlingsbanken i Kolding fredag formiddag.

Siden 68-årige Villy Søvndal for tre uger siden luftede tanken om at gå efter posten, har han talt med de partier, som han håber vil støtte ham ved konstitueringen, blandt andet De Radikale og Enhedslisten. Det har givet ham en fornemmelse af, at det er en god ide at stille op, siger han.

Som bekendt har den nuværende borgmester Jørn Pedersen (V) besluttet ikke at genopstille. Det gør formentligt ikke chancerne ringere, vurderer Søvndal, som forlod byrådet i Kolding for 26 år siden og nu sidder i regionsrådet. SF i Kolding vælger formelt spidskandidat ved en generalforsamling 19. september.

Ritzau / ak

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev